Højdesyge

AMS = acute mountain sickness

Højdesyge (AMS = acute mountain sickness) er betegnelsen for kroppens respons på det lavere ilttryk, som opstår med stigende højder. Allerede ved ophold i 2.500 meter over havets overflade vil man lettere blive forpustet, og nogle mærker de første lettere symptomer, men de fleste mærker det først omkring 3.000 meter. Risikoen for at få højdesyge er individuel, og sandsynligheden er ikke nødvendigvis mindre for folk med god kondition. Man kan heller ikke føle sig sikker mod højdesyge fordi man tidligere har opholdt sig i lignende højder.

Symptomer

Symptomerne kan deles i fem kategorier, og inden for hver kategori kan der være forskellige grader:


  • Hovedpine: Mild – Moderat – Alvorlig og kraftig begrænsende.
  • Mave / tarme: Ringe appetit eller let kvalme – Moderat kvalme eller let opkast – Alvorlig kvalme med opkast.
  • Søvn: urolig søvn – Jævnlig opvågning – Overhoved ingen søvn.
  • Træthed / svaghed: Mild træthed – Moderat – Alvorlig og kraftig begrænsende.
  • Svimmelhed: Mild – Moderat – Alvorlig og kraftig begrænsende.

  • Mild hovedpine, mindre appetit og dårligere søvn er almindelige symptomer, og naturligvis er det anstrengende at gå opad når luftens iltindhold er lavere, men man skal være på vagt hvis man føler vedvarende træthed, eller symptomerne bliver værre. Ofte vil turlederen eller andre i gruppen bedre kunne afgøre hvor alvorlig ens tilstand er, så i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at turlederen træffer en afgørelse om at man skal hvile i den højde man befinder sig i, eller ned i en lavere højde.

    I sjældne tilfælde er det nødvendigt at flyve en vandrer med højdesyge til lavere højder med helikopter; her ved foden af Jhomolhari, 4.050 meter.


    Yderligere information om højdesyge

    Medex: Travel at high Altitude.

    Kan højdesyge undgås?

    Højdesyge kan ikke forudses eller forhindres, men opstigningshastigheden er afgørende for risikoen for at få højdesyge, så derfor planlægges med god tid til akklimatisering på vores vandreture. En god metode til at forebygge højdesyge er at overnatte i lavere højde end dagens højeste punkt, så derfor starter vi vandreture i det vestlige Bhutan med at gå op til Taktsang Goempa, som ligger i 3.000 meters højde, og tilbage til Paro for natten.

    Når ilttrykket falder i stigende højder, vil kroppen foretage en række modregulationer for at tilpasse sig det lave ilttryk. Åndedræt og puls øges, og den mængde blod som hjertet pumper videre per minut øges. Efter længere tids udsættelse for et lavere iltniveau, vil mængden af røde blodlegemer og dermed ilt-bindingsevnen og ilt-transporten til kroppens væv øges.

    På trods af en tid til rimelig akklimatisering, vil mange vandrere dog opleve lettere symptomer som hovedpine, søvnløshed, mindre appetit eller almen utilpashed og træthed på grund af anstrengelserne.

    Det er vigtigt at drikke rigeligt vand og at holde sig fra alkohol. Du kan se om du drikker tilstrækkeligt ved at holde øje med din urins farve; jo lysere og jo oftere du tisser, jo bedre. Hvis din urin bliver mørk gul eller ligefrem brunlig, er det tegn på at du skal sætte væskeindtaget væsentligt op. Det er også vigtigt at spise rigeligt, da anstrengelserne kræver meget energi.


    Medicinsk behandling af højdesyge

    Medikamentet acetazolamid, markedsført som Diamox, bruges af mange til at afhjælpe symptomer på højdesyge og til at hjælpe med akklimatiseringen. Ifølge nyere medicinsk forskning skulle det have en vis effekt. Man kan i et vist omfang forebygge højdesyge med acetazolamid (Diamox) 250 mg depottablet ved sovetid fra et døgn før opstigning til to døgn efter ankomsten til den maksimale højde, men som ved al anden medicin kan man få bivirkninger af Daimox. De mest almindelige bivirkninger er hududslæt, hyppigere vandladning, små midlertidige problemer med synet og smagsforstyrrelser, og nogle kan være allergiske over for det virksomme stof i Diamox. Diamox er receptpligtig, så du bør tale med din læge hvis du ønsker at medbringe det. Du skal også være opmærksom på at evt. anden receptpligtig medicin kan være uforenelig med Diamox.