Oplev Bhutan

Don Quijote Rejser


Kongeriget Bhutan

Bhutan er et lille kongerige gemt godt i de utilgængelige østlige Himalayabjerge. Det er et land med gamle traditioner og en rig kultur. Befolkningen er buddhister, og de fleste lever meget traditionelt.

På baggrund af buddhistiske værdier, indførte den unge fjerde konge i 1970'erne begrebet bruttonational lykke, som modstykke til de traditionelle økonomiske udviklingsmål. Økologi og bæredygtighed er vigtige aspekter af Bhutanesisk politik, og det er formentlig det eneste land som kan bryste sig af at være CO2 negativt. Læs mere om Bhutan.


Vandretur til Laya

Dag 6: Efter at vi mod vest igen havde nydt synet af den næsten 7.000 meter høje Jitchu Drake, fortsatte trekket ad stien jævnt ned ad bjergskråningen mod den lille landsby Goyok. Jeg nød den dejlige duft af blomster og buske, og udsigten var ubeskrivelig. På en lille mark uden for Goyok blev vores varme frokost serveret, og de to ponyer der havde båret på den, fik sig et tiltrængt hvil. Heldigvis er vores kok god til at lave mad tilpasset europæisk smag, for en af hovedingredienserne i bhutanesisk mad er chili – meget chili. Efter frokost var der god tid til at besøge byen. De fleste huse er bygget af sten, men der ligger også...læs mere

Afgang den 17. april 2018, pris fra DKK 40.500

Afgang den 2. september 2018, pris fra DKK 40.500

Kontakt os om privat rejse.

Vandretur til Lingshi

Dette trek er en lidt kortere variant af Laya-turen. Vandreruten bringer os tæt på den tibetanske grænse og ind i Bhutans bjergrige nordvestlige hjørne. Vi kommer tæt på Kongerigets næsthøjeste bjerg Chomolhari, 7.314 m. og det smukke Jichu Drake, 6.858 m. Vi ser spændende planter og vandrer over øde bjerge og op til næsten 5.000 meter høje bjergpas. Der er gode chancer for at støde på flokke af himalaya blåfår og rovfugle, og Bhutans meget særprægede nationaldyr, takinen, lever også i området. Vi besøger de små landsbyer, og formentlig tillige en skole og et kloster. Læs mere

Afgang den 25. marts 2018, pris fra DKK 33.400

Kontakt os om privat rejse.

Klassisk Bhutan - kulturel rundrejse

Denne tur bringer dig i bus gennem fantastiske bjerglandskaber og tæt på de vigtigste kulturelle og historiske steder i Kongeriget Bhutan. Der bliver rig lejlighed at stoppe op i de små landsbyer undervejs og opleve hvordan folk lever, og vores indfødte guide vil hjælpe os med at skabe kontakt til indbyggerne. I vinterperioden er det ikke sandsynligt at du støder på din nabo i Bhutan, selv om det bortset fra de lavere temperaturer er et rigtig godt tidspunkt at opleve landet på. læs mere

Afrejse 16. februar 2018, med festival: DKK 30.500

Trek i den afskyelige snemands fodspor

På dette trek vandrer vi igennem noget af den mest uberørte natur i Bhutan, og vi kommer vi tæt på det halvnomadiske Brokpa-folks kultur, som praktisk taget har været uændret i mange år, og de lever stadig i stærk afhængighed af deres yakokser. Brokpa'erne er kulturelt meget forskellige fra resten af den bhutanesiske befolkning, hvilket bl.a. ses på deres påklædning. Sakteng dalen er stadig i høj grad uberørt af omverdenen, og udover kultur skal vi se spændende planter og fantastiske bjerge. Det er et af de lettere treks i Bhutan med vandrehøjde mellem 1.500 og godt 4.000 meter.

Trekket finder sted i Sakteng Wildlife Sanctuary, som blev oprettet i april 2003 med det formål at beskytte en unik forening af biologisk og kulturel diversitet i området. Nationalparken dækker et område på 650 kvardrat kilometer og støder op til den indiske dalstat Arunachal Pradesh i nord og øst. Den er forbundet med Khaling Wildlife Sanctuary igennem en biologisk korridor,som indgår i Bhutan Biological Conservation Complex (B2C2). Læs mere

Afgang den 27. januar 2018, pris fra DKK 24.000

Afgang den 5. maj 2018, pris fra DKK 28.000

Udforsk det ukendte Østbhutan

På denne tur er en enestående mulighed for at udforske områder i Bhutan som besøges af under 50 turister om året. Det er en yderst sjældent udbudt rejse til områder som har meget at tilbyde i form af natur, kultur og historie. Vi har på denne rejse indlagt en moderat vandretur på ca. tre timer nær grænsen til Indien for at besøge det det afsidesliggende kloster Omba gonpa, som er bygget på en klippevæg i et helt unikt pilgrimsområde. Det nordøstlige Bhutan er hjemsted for Bhutans nationalsommerfugl, Ludlow's Bhutan Glory, og i de nordligste dele kan vi på vinterturen besøge et af den udryddelsestruede sortnakkede tranes få overvintringssteder.

Vi kører igennem fantastiske skov- og bjerglandskaber, og vi kommer tæt på mange gamle og interessante templer og klostre i Kongeriget Bhutan. Vi oplever den unikke kultur i det østligste Bhutan, og der bliver rig lejlighed at stoppe op i de små landsbyer undervejs og opleve hvordan folk lever. Vores indfødte guide vil hjælpe os med at skabe kontakt til indbyggerne. Læs mere.

I foråret 2018 skal vi overvære den farvestrålende festival Gom Kora Tshechu.

Afgang den 23. marts 2018, pris fra DKK 24.500

Lunana Snowman trek

Med dansk guide på en af verdens håreste vandreture.

Snowman trek bringer os over høje bjergpas ind i nogle af de fjerneste og mindst besøgte dele af Himalaya. Efter otte dages vandring fra Bumthangs skove til stadig højere bjergpas med betagende udsigter kommer vi ind i Lunanadalen tæt ved de majestætiske bjergtoppe som danner grænsen til Tibet. Vi oplever livet på nær hold i de små isolerede landsbyer, der ofte kun omfatter 10-20 huse, og hvor børnene har langt til skole. Dog når den moderne udvikling også hertil i form af små solceller og andre varer smuglet ind over grænsen. Turen starter med et par dage i det østligste Bhutan, hvor vi får tid til at besøge nogle af de mindre besøgte templer og klostre, og inden vi forlader Bhutan vandrer vi op til det ikoniske kloster Taktshang Goemba (Tigerreden). Der planlægges både det fulde Lunana Snowman trek og en kortere version. Læs mere


Komplet Lunana Snowman trek, 37 dage, pris fra DKK 62.000

Lunana Laya trek, 31 dage, pris fra DKK 53.900

Det fjerne Østbhutan udforsket på cykel

På denne tur cykler vi på mountainbike ad bjergveje gennem dele af det østlige Bhutan som besøges af meget få turister. Det er dog et område som har meget at tilbyde i form af natur, kultur og historie. Nær grænsen til Indien vandrer vi ind til landsbyen Omba, som ligger ved foden af pilgrimsstedet Omba Ney og det ikoniske kloster Omba gonpa, som er bygget på en klippevæg i et helt unikt bjergområde kun to timers vandring fra den indiske grænse. Vi cykler nordpå gennem skovklædte bjergområder langs Kulong Chhu floden, som er hjemsted for aber og mange farvestrålende mindre fuglearter. På vinterafgangene kan vi de nordligste områder opleve flokke af den udryddelsestruede sortnakkede trane på et af dens få overvintringssteder, og rejsen forlænges med en dag så vi kan overvære en af Bhutans farverige religiøse festivaler i en afsides landsby. Læs mere.

Afgang den 17. februar 2018, pris fra DKK 27.500

Den ultimative cykeltur gennem Bhutan

På denne tur cykler vi omkring 920 km fra vest til øst igennem det lille bjergrige kongedømme ad smukke snoede bjergveje, der leder os over seks pas på over 3.000 meter.

Vi besøger de vigtigste kulturelle og historiske steder i Kongeriget Bhutan, og derudover bliver der rig lejlighed til at stoppe op i de små landsbyer undervejs og opleve hvordan folk lever. Vores indfødte guide vil hjælpe os med at skabe kontakt til beboerne. Læs mere

Afgang den 1. november 2017, pris fra DKK 39.500

På cykel fra Paro til Bumthang

Denne tur bringer dig på cykel gennem fantastiske bjerglandskaber og tæt på de vigtigste kulturelle og historiske steder i Kongeriget Bhutan. Derudover bliver der rig lejlighed at stoppe op i de små landsbyer undervejs og opleve hvordan folk lever, og vores indfødte guide vil hjælpe os med at skabe kontakt til indbyggerne. Vi starter med et par dage i moderat højde, men snart er vi klar til at cykle i bjergene og krydse de fire pas på over 3.000 meter. Læs mere

Kontakt os om afgange.

Skræddersyede rejser til Bhutan

Don Quijote Rejser arrangerer også rejser til Bhutan helt efter dit eget hoved. Vi kan arrangere vandre- og cykelture, kulturelle rejser i bil eller minibus og actionprægede oplevelser. Du kan overnatte på hotel, i telt eller privat hos en familie i en af de små byer. Altid samme høje kvalitet.

Ring eller send en mail, og så tager vi en snak om dine ønsker og hvilke muligheder der er. Kontakt.